Stem selv
lovgivning om hash
![]() |
---|
Medicinsk brug af hash
Sundhedsstyrelsen har godkendt tre præparater med cannabis-medicin, som danske patienter kan få ordineret, præparaterne er: Sativex, Marinol og Nabilone. Det er stadig ulovligt at købe eller dyrke canabis i andre former end de tre præparater.
Sativex er en mundhulespray, der kan gives til patienter med moderat eller svær muskelstivhed på grund af sclerose. Midlet må kun ordineres af speciallæger i neurologi/neuromedicin, og der udleveres ikke meget af det. Ifølge Sundhedsstyrelsen var der i 2013 59 patienter, der fik Sativex.
Marinol og Nabilone er cannabis-midler, der kan bruges mod kvalme og opkastninger i forbindelse med kemoterapi. Marinol kan også bruges til smerter i forbindelse med sclerose. Både Marinol og Nabilone gives som tabletter. I 2013 blev der frem til den 6. december givet 212 enkelttilladelser til Marinol, mens Nabilone kun blev bevilget en enkelt gang.
Ifølge juridisk chefkonsulent Frank Bøgh Wendelbo-Madsen fra Sundhedsstyrelsen skal den behandlende læge søge Sundhedsstyrelsen om tilladelse til at udlevere Marinol og Nabilone. Flere sygehusafdelinger har dog generel tilladelse til at udlevere Marinol til kræftpatienter. For eksempel til at behandle smerter i forbindelse med kræftsygdom og kvalme i forbindelse med kemobehandling. Men Marinol opfattes normalt ikke som det bedste middel mod kvalme.
Cannabis og kræft
Der er også blev fortaget undersøgelser for at teste om hash nogen virkning på kræft. I 2003 viste resultaterne at hash kan gå ind og stoppe Kræftceller fra at spredde sig og enda dræbe dem helt.
»Cannabinoiderne i cannabis hindrer, at kræftceller spreder sig, og de medvirker til kræftcelledød, fordi de rammer nogle receptorer, som generelt er opreguleret i kræftceller. Det har man vist i en række forsøg. Der ingen tvivl om, at cannabinoider meget effektivt dræber kræftceller,« siger Marja Jäättelä, der er forskningsleder for Celledød og metabolisme på Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.
Fakta
Cannabinoider er psykoaktive stoffer i cannabis.
Når man ryger cannabis eller på andre måder indtager stoffet, påvirker cannabinoiderne kroppens celler via receptorer, der sidder på cellernes overflade.
Cellerne har to receptorer for cannabinoider. De kaldes CB1 og CB2.
CB1 receptoren giver signal til nervesystemet, så man bliver 'skæv'. Det er altså CB1 receptoren, der medfører, at cannabis påvirker humøret, appetitten, kan give hallucinationer, påvirke hukommelsen osv..
CB2 receptoren findes især på immunsystemets celler, det vil sige blandt andet på de hvide blodlegemer, men også på kræftceller.
Forskerne kender mere end 60 forskellige slags cannabinoider.
En del af de kendte cannabinoider stammer fra hampplanten (Cannabis sativa). De kaldes phytocannabinoider.
Kroppen producerer også sine egne cannabinoider. De kaldes endocannabinoider.