Stem selv

Hash bliver udvindet fra planten Cannabis Sativa, som bliver også kaldt Hampeplanten.

 

Hash bliver fremstillet ved, at harpiks fra hampeplanten blandes med de tørrede topskub og presses sammen til hårde plader. Pot eller marihuana produseres ved at kun smluldre eller finthakke de tørrede topskud fra planten.Skunk er planteforædlet hamp med et højt indhold af THC. Man betragter normalt pot som den mildeste form og skunk som den stærkeste, men da indholdet af THC kan variere meget, så kan man aldrig være helt sikker på styrken.

 

Den mest almindelige måde er at ryge hash. Det fåregår ved at stoffet opvarmes og blandes med ristet tobak, hvorefter det rulles til en hashcigaret eller ryges i en hashpibe. Man kan også spise eller drikke stoffet. 

 

Virkning indtræder da det aktive kemiske stof THC når ind til hjernen. Hvor langt tid det tager for at blive påvirket og i hvor langt tid man er det afhænger af hvordan man indtager stoffet og stoffets styrke(procentindholdet af THC)

 

Når du ryger cannabisen bliver stoffet absorberet af den rige blodforsygning i lungerne. Blodet fra lungerne kommer først til hjertet og så derefter til hjernen, hvor rusen og dens eventuelle bivirkninger kan indtræde i løbet af få minutter. Bivirkningerne kan være hurtigere hjerterytme og højere blodtryk og de afslørende blodskudte øjne. 

 

At spise cannabisen giver samme virkning, men det tager længere tid, fordi blodet skal bevæge sig længere. Leveren nedbryder også noget af THC undervejs. Rusen og bivirkningerne træder ind langsommere, og det kan tage op til halvanden time. 

 

THC (Tetra Hydro Cannabinol) har den samme virkning på hjernen ligesom heroin og alkohol. THC bliver opløst i kroppens fedtvæv og leveren, hvorfra det udskilles i kroppen. Stoffet binder sig derefter især til fedtvævet i hjerte, lunger, milt, testikler eller moderkage. Stoffet virker sløvende og i store doser kan fræmkalde halluciationer. Stoffet påvirker ikke kun ens humør og har en euforisk virkning, men det også går ind og påvirker hippocampus, den del af hjernen der har betydning for korttidshukommelsen. Hvilket betyder at både langtidsvirkning og korttidsvirkning kan fremkalde hukkommelses tab og manglende evne til at huske nylig erhvervet viden.